Flyreise fra København til Barcelona
Leder du efter flybilletter mellem København og Barcelona ? Barcelona er en populær storby blandt danskerne, og derfor er der også flyvninger mellem København og Barcelona adskillige gange om dagen. Der er 1762 km. til den spanske storby, men flyveturen dertil varer blot lige knap tre timer fra København. Dette gør Barcelona til det ideelle rejsemål til en forlænget weekend i en spændende storby under varmere himmelstrøg, og så har du under flyrejsen mulighed for at nyde udsigten over bl.a. de franske alper. Ruten mellem de to byer bliver ikke kun benyttet af solhungrende turister. På daglig basis sælges og benyttes mange flybilletter mellem København og Barcelona af forretningsrejsende, der rejser frem og tilbage mellem byerne. Dette er også årsagen til, at flyvninger mellem Barcelona og København ikke kun foregår på daglig basis, men flere gange dagligt.
Barcelona som storby
Barcelona er hovedstaden i den spanske region, Catalonien, som ligger i den nordøstlige del af Spanien ud mod Middelhavet. Byen er Spaniens næststørste by og huser 1,5 millioner indbyggere kun overgået af hovestaden, Madrid. Byens størrelse kombineret med landets gunstige klima gør derfor byen til det oplagte feriemål uanset årstid.
Transport
Når du lander i Barcelona, lander du i byens lufthavn kaldet Aeropuerto del Prat. Denne ligger ca. 12 km. syd for Barcelona, men du kan trods dette komme ind til byens centrum på blot 30 minutter med enten lufthavnsbussen eller en af byens mange taxaer. Generelt for Barcelona er, at byen har en velfungerende infrastruktur. Der findes utallige buslinjer og busstoppesteder, og hertil kan både købes en- eller flerdagsbilletter. Disse billetter gælder til hele byens transportsystem, og du kan derfor også benytte dig af byens velfungerende metrosystem med disse billetter.
Seværdigheder
Som enhver anden storby byder Barcelona på adskillige af seværdigheder. Besøger du Barcelona, kan du ikke undgå at stifte bekendtskab med Gaudis bygningsværker. Disse er at se overalt i Barcelona både på mure, havelåger, postkasser, dørhåndtag osv. I øvrigt finder du i Barcelona et væld af museer i verdensklasse, bl.a. et museum med kunstmaleren Pablo Piccasos værker. Du kan også blot nøjes med at gå en tur ned ad gaderne, hvor du vil støde på både kunst og monumenter, der pryder byen. Efter en dag med en masse kulturelle input, vil du om aftenen i Barcelona kunne opleve, at der er fest hver aften. Hver aften afholdes der nye festivaller, byfester og koncerter. Byen har desuden et velbesøgt natteliv, hvor du kan finde barer i mange forskellige stilarter.
Shopping og gastronomi
Rejser du til Barcelona, vil du opleve, at byen byder på et væld af kulinariske oplever i alle prisklasser. Her kan du besøge restauranter med michelinstjerner, men du har også mulighed for at handle ind på et af byens mange lokale markeder. Her finder du lækre råvarer såsom chorizopølser, oliven og oste samt den kendte og populære catalanske vin til overkommelige priser. Mad er ikke det eneste, du kan handle ind i Barcelona. Byen byder også på utallige shoppingmuligheder heriblandt designerforretninger, lokale markeder og lokale designere. Derfor kaldes byen også for modens mekka.
Solskinsferie
En af de faktorer, der adskiller Barcelona fra de fleste andre europæiske storbyer, er byens mange strande. Lige ved foden af middelalderkvarteret i Barcelona finder du seks kilometer palmeklædte strande, som både er attraktive og rene at besøge. Besøger du Barcelona i forårs- og sommermånederne, er der altså mulighed for en kombinationsferie med både shopping, gastronomi, kultur, strand og sol, hvilket mange finder attraktivt.