Flyreise fra København til Amsterdam
Flybilletter fra København til Amsterdam er populære, når det er tid til at komme udenlands. Om du planlægger en weekendtur eller et længere ophold, er det nemt at komme fra den ene by til den anden. Der er dagligt flere afgange fra Kastrup til Schiphol lufthavn, og rejsen tager blot ca. 1 time og 30 minutter.
Rejsen med fly
Den hurtigste måde at komme til Amsterdam er med fly. Hvis man tager den direkte vej, er afstanden mellem byerne 622 km. Ruten benyttes dagligt af både turister, studerende og forretningsrejsende, og flere flyselskaber tilbyder billige flybilletter fra København til Amsterdam med afgange på mange af døgnets timer. Flyveturen starter i Københavns Lufthavn Kastrup, som er placeret tæt på centrum af København, og flyet lander kort tid efter i Amsterdams lufthavn, der også lyder navnet Schiphol. Lufthavnen her er den fjerde største i Europa og er placeret 18 km sydvest fra Amsterdam centrum. Schiphol er oprindeligt fra begyndelsen af 1900-tallet. Den blev grundlagt som militær flyvebase, og siden 1920 har lufthavnen været benyttet til civile flyvninger. Det er en moderne lufthavn med 6 landingsbaner og et stort udbud af butikker og spisesteder. Der er én terminal, som er inddelt i tre store afgangshaller, som benyttes af omkring 100 flyselskaber. Det skønnes, at Amsterdams Schiphol årligt håndterer i nærheden af 50 millioner rejsende.
Transport fra lufthavnen til centrum
Når du ankommer til Schiphol, er der flere måder at komme ind til byens centrum på. Den letteste måde at nå til hovedbanegården på efter flyvninger mellem København og Amsterdam , er ved at tage toget fra lufthavnens station. Toget afgår hvert 10. minut. Turen tager 20 minutter og koster ca. 4 euro. Hvis du foretrækker at rejse med bus, kan du finde busholdepladsen foran hovedindgangen til ankomstområdet. Hvis du skal til centrum, skal du tage linie 370 eller 197. Rejsen tager 30 minutter og koster ca. 4 euro.
Oplev byen til fods
Den bedste måde at komme rundt i centrum af Amsterdam er til fods. Byen er forholdsvis let at navigere i, og med de rigtige sko lægger en dag på gaderne i den hollandske hovedstad op til en byvandring fyldt med kulturelle seværdigheder. Den mest populære bydel er Jordaan. Den ligger 1,7 km fra hovedbanegården, Amsterdam Centraal, og her finder du et bredt udvalg af butikker, restauranter og traditionelle caféer. Kvarteret ligger i kanalområdet, hvor du kan opleve de karakteristiske byhuse med de smalle facader. I dette område finder du ligeledes Anne Franks hus samt kirken Westerkerk. De Pijp er kendt for at være et område fyldt med liv og musik. Det ligger ca. 3 km fra stationen, og har det største udendørs marked i Europa. Området har den højeste koncentration af caféer og restauranter i Holland, og der er rig mulighed for at smage på nogle af de lokale specialiteter. I Spiegelkwartier finder du et stort udbud af kunstgallerier og antikvitetsbutikker. Området er lokaliseret bag Rijksmuseet, og ligger 2 km fra Amsterdam Hovedbanegård. I det centrale Amsterdam finder du på hovedgaden et bredt udvalg af butikker, barer og restauranter. I sidegaderne kan du opleve charmerende byhuse og caféer, samt tage en tur ned ad det famøse Red Light District.
Generel information
Amsterdam har et indbyggertal på 800.000, og er den største by i den europæiske stat Nederlandene. Byen ligger tæt på floderne Amstel og Schinkel samt ved IJ-søen, som er i nærheden af Amsterdam Centraal. Det officielle sprog i Amsterdam er hollandsk, og møntfoden er euro. Vejret minder meget, om det vi finder i Danmark. Sommeren ligger på ca. 20 grader, imens vinteren er en smule mildere. Det er almindeligt med nedbør i Amsterdam, men denne falder ofte som en let støvregn. I de køligere måneder er det almindeligt med tåget vejr.