SAS fly - billige flybilletter med SAS

Flybilletter med SAS

Nu kan du få billige SAS flybilletter. SAS, som er forkortelsen for Scandinavian Airlines System, er et dansk-svensk-norsk flyselskab og tilmed det største i Skandinavien. Det blev dannet tilbage i 1946 og er siden kun vokset sig større. I dag flyver SAS hele 236 ruter til både Europa, Amerika, Mellemøsten og Asien fra Danmark, Sverige og Norge. Herunder flyver de til hele 83 destinationer fra Københavns Lufthavn. Køber du flybilletter med SAS har du mulighed for at vælge mellem forskellige billettyper: SAS GO, SAS PLUS og SAS BUSINESS. Inkluderet i prisen ved SAS er dog altid 23 kilo bagage samt valg af plads. Desuden tilbyder SAS altid 24 timers fortrydelsesret, børnerabat og muligheden for online check-in. Desuden er kaffe og te på flyrejsen inkluderet i prisen.


Information om håndbagage

Når du køber billige SAS flybilletter, må du, udover de 23 kilo ind-checkede bagage, medbringe et stykke håndbagage pr. person. Din håndbagage må veje maksimalt otte kilo og ikke måle mere end 55 x 40 x 23 cm. Foruden dette må du også tage en lille håndtaske eller en lille computertaske med. Disse regler gælder ved rutefly. Hvis du flyver charter med SAS og rejser på "Economy class", må din håndbagage maksimalt veje fem kilo. Vær i øvrigt opmærksom på de regler, EU har vedtaget for håndbagage, når du pakker.


Størrelse og pris på medbragt baggage

Reglerne for bagage er simple, når du køber flybilletter med SAS. Her kan du altid medbringe mindst et stykke bagage på maks. 23 kilo og et stykke håndbagage på maks. otte kilo - dette er inkluderet i prisen. Rejser du på SAS PLUS eller SAS BUSINESS må du medbringe endnu mere, henholdsvis to stykker bagage á 23 kilo og to stykker bagage á 32 kilo. Det er desuden muligt mod et gebyr at medtage tungere bagage end din billettype tillader. Dog må hvert stykke bagage ikke veje mere end 32 kilo. Er du medlem af SAS's loyalitetsprogram og EuroBonus Guld- eller EuroBonus Diamant-medlem må du dog medbringe to stykker ekstra bagage uden beregning.


Nyheder og tilbud fra SAS

Selvom SAS ikke er et lavprisflyselskab, tilbyder de stadig tilbudsrejser til hele verden, som du kan finde på deres hjemmeside under "Tilbud". På denne side finder du billige SAS flybilletter, hvor du kan flyve direkte fra København til adskillige forskellige rejsemål i hele verden. Udover tilbuddene på SAS's hjemmeside kan du også finde flybilletter med SAS til de mest attraktive priser via selskabets lavpriskalender, som du også finder på deres hjemmeside. Denne giver dig et overblik over de laveste priser for hver måned. Til dig, der vil holdes opdateret med de gode tilbud, udsender SAS et nyhedsbrev, som du kan tilmelde dig på deres hjemmeside. Desuden har SAS en fast rabatordning, SAS Ungdom, til personer under 26 år, hvor du kan købe billetter med alle SAS's fordele blot til en lavere pris.


Tilbud til stamkunder - EuroBonus

EuroBonus er SAS's loyalitetsprogram, som du gratis kan tilmelde dig. Dette er Nordens største bonusprogram og giver dig mulighed for at optjene EuroBonus-point på alt fra flyrejser til shopping og madvarer. De optjente point har du mulighed for at indløse til nye flyrejser, opgraderinger, hotelophold osv. EuroBonus-programmet opererer med niveauer, hvor du har mulighed for at opgradere dit niveau ved at flyve mere. Medlemsskaberne går fra medlem, til sølvmedlem, til guldmedlem og ender med et diamantmedlemskab. Jo højere niveau, jo flere fordele kan du gøre brug af, når du rejser med SAS.