Brugen af vores service indebærer accepten af brugen af cookies. Flere oplysninger

Fly til Newcastle

Flyvninger til Newcastle

Hop på et fly til Newcastle og nyd nogle dage i den nordengelske by, som ligger ved floden Tyne. Newcastle består egentlig af to byer - Newcastle upon Tyne og Gateshead - som er mere eller mindre sammenvoksede. De er adskilt af floden Tyne, men alligevel forbundet af de syv broer over floden. Newcastle opstod omkring en romersk boplads og har fået navn efter slottet (det nye slot, som navnet antyder), som William Erobrerens søn byggede i år 1080. Da Newcastle ligger i læ af bjergene The North Pennines, får byen ikke meget regn, og anses for at være en af Englands tørreste byer. Byen er også lunere end mange andre byer på samme breddegrad, da Golfstrømmen har en opvarmende indflydelse på klimaet. Så køb trygt dine flybilletter til Newcastle, du får næppe regn, og vejret vil ofte være lunere end herhjemme.

Sightseeing

Mange af byens gamle fabriksbygninger er de seneste år blevet omdannet til gallerier, museer og koncertsteder. Et af disse er BALTIC - Centre for Contemporary Art, som er beliggende i en gammel melfabrik - en ikonisk industribygning fra 50'erne. BALTIC har ingen fast udstilling, men arrangerer hele tiden nye udstillinger i tæt samarbejde med vekslende kunstnere. Når I besøger BALTIC, så husk at gå op på udsigtsplatformen på 5. sal - herfra er der en fantastisk udsigt over floden og byen.The Laing Art Gallery har kunstværker af bl.a. Gainsborough, Gauguin og andre af de store mestre. Galleriet åbnede i 1901, og pengene til byggeriet blev doneret af en lokal forretningsmand, Alexander Laing.Vil du gerne til en koncert, mens du er i Newcastle, så check programmet hos Metro Radio Arena Newcastle. Metro Radio Arena er en af de største koncert- og udstillingssteder i det nordlige England. Metro Radio Arena åbnede i 1995, og den første koncert på stedet var med David Bowie den 7. december samme år.

Hyggelige caféer, gode restauranter og engelsk pubhygge

Når du bliver sulten og træt af sightseeing og byvandring, så er det på tide at finde et godt måltid mad på en god café eller restaurant. En virkelig perle er Cafe Quay Ingredient; du finder caféen under Tyne Bridge, som nok er den mest kendte af broerne over Tyne. Det er en god idé at spise morgenmad på Cafe Quay Ingredient, og hvis du vil være god ved dig selv, bestiller du en gang Craster kippers with pickled beetroot - den er exceptionel! Når det bliver tid til frokost, så skal du prøve ægte engelsk pubmad eller Gastropub grub, som pubmad kaldes i folkemunde. Prøv Broad Chare eller Blackfriars. Aftenmåltidet kan nydes i bydelen Jesmond, som er et trendy område med mange restauranter i alle prisklasser. Eller find vej til en god pub som f.eks. The Ware Rooms.

Newcastle Brown Ale

Skal tørsten slukkes, og benene hviles, så find ind på denne eller enhver anden pub i byen, for at få en kold øl fra hanen og nyd stemningen på en livlig, engelsk pub, hvor både unge og ældre mødes og hygger sig. Fredag og lørdag aften sættes der ofte musik på, og så er det tid til en svingom på dansegulvet.Husk endvidere at få drukket noget Newcastle Brown Ale her i byen, hvor øllen kom til verden. 1927 var året, hvor oberst Jim Porter lancerede sin øl efter tre års testbrygninger. Newcastle Brown Ale er verdenskendt og i sluthalvfemserne var øllen et af de mest populære alkoholiske produkter i det engelske forenede kongerige. Newcastle Brown Ale er stadig populær, og der sælges årligt omkring 100 millioner flasker af den alene i UK, og i USA er salget endnu større. Newcastle Brown Ale brygges dog ikke længere i Newcastle, da Heineken har overtaget produktionen.

Rundt i byen

Når du lander med dit fly i Newcastle lufthavn, skal du finde derfra og ind til byen. Det gør du hurtigt og nemt med Tyne and Wear Metroen. Der kører tog hvert 12. minut fra 6 morgen til midnat. Der kører desuden busser mellem lufthavnen og byen. Det offentlige transportsystem i Newcastle er veludviklet, og det er nemt og hurtigt at komme rundt i byen. Specielt metroen gør det nemt at finde rundt. Så er resten at turen op til dig!

Finde alle fly til populære destinationer

Top flyselskaber