Brugen af vores service indebærer accepten af brugen af cookies. Flere oplysninger

Fly til Billund

Flyvninger til Billund

Billund er en dansk by, og nok mest kendt for at være hjemsted for Danmarks andenstørste lufthavn og LEGOLAND. Men byen har mere at byde på, såsom historie, god mad og familiehygge. Booker man flybilletter til Billund kan man opleve en charmerende, lille dansk by, der er blevet kåret til at være børnenes hovedstad i Danmark.


Billund

Byen ligger i Sydjylland og har 6.253 indbyggere. Det vides ikke, hvor længe byen har eksisteret, men byen nævnes første gang i 1454. Byen var en lille, ikke særlig rig by indtil stifteren af Lego, Ole Kirk Christiansen, begyndte at producere sit verdenskendte legetøj. Han havde først forsøgt sig med trælegetøj, men efter en brand under besættelsen i 1942 havde brændt hele hans lager ned, besluttede han sig for at stoppe med det. I 1960'erne oplevede byen et boom, da Lego blev mere og mere kendt, og Billund Lufthavn åbnede i 1962. I 1968 slog LEGOLAND dørene op, og det satte virkelig gang i Billund. Nu til dags er der rigtig mange flyvninger til Billund, og 1.7 millioner mennesker besøger årligt LEGOLAND.


Seværdigheder

Billund er specielt velegnet til børnefamilier, da der udover LEGOLAND er rigtig mange andre muligheder for familieaktiviteter. Blandt andet kan man tage til badelandet Lalandia Billund. Vil man lære mere om byen, kan man besøge Billund Centret, der indeholder alle de vigtige, kulturelle anstalter i Billund, deriblandt kunstudstillinger, en teatersal, en kirke og et bibliotek. Er man villig til at rejse lidt er Givskud Løvepark, hvor man kan se mange vilde dyr, bestemt et besøg værd. Derefter kan man slå et smut omkring Jelling, hvor man kan besøge Kongernes Jelling, et museum tæt på stedet, hvor Jellinghøjene blev fundet. Her kan man lære om de gamle vikingekonger, der regerede i Danmark.


Mad

Billund byder på både dyre restauranter, hyggelige kroer og familierestauranter. Der er mange forskellige slags mad at nyde, men vil man prøve traditionel, dansk mad bør man besøge en kro. Her kan eksempelvis helstegt rødspætte anbefales. Dette er en uformel ret, der serveres hele året rundt. Rødspætten kan nydes både på rugbrød og som hovedingrediens i en ret med kartofler, persillesauce og citron - og en god sjat remoulade som det klassiske tilbehør. Af andre klassikere fra det danske køkken bør fremhæves den gode hakkebøf, med bløde løg, hvide kartofler og bernaisesauce. For at runde menuen af klassiske danske retter af, kan man til dessert sætte tænderne i en god stak pandekager med is og chokoladesauce på.


Klima

Billund har milde somre og kolde vintre. Er man ikke vant til den lunefulde, danske vinter bør man bestille flybilletter til Billund om sommeren, for i vintermånederne kan der blive rigtig koldt. De to koldeste måneder er januar og februar, hvor gennemsnitstemperaturen er 0 grader. Om sommeren, hvor de fleste turister foretager flyvninger til Billund, er de tre varmeste måneder juni, juli og august, hvor der i gennemsnit er 19-20 grader varmt om dagen. Billund, og specifikt LEGOLAND, nydes bedst om sommeren, hvor man kan være udendørs og nyde solen.


Transport

Billund har gode tog- og busforbindelser, og det er meget nemt både at komme rundt i byen og at komme rundt til andre byer. I højsæsonen kan man tage en speciel turistbus, Billund City Shuttle, der er gratis og kører til alle Billunds største turistattraktioner. Man kan finde en køreplan på visitbillund.dk. Udover tog og bus kan man også leje en bil, hvilket gør transport meget nemt. Man kan finde flere biludlejningsfirmaer i Billund Lufthavn. Derudover kan man også tage en taxa, men som taxaer i alle andre turistdestinationer, kan dette nemt blive meget dyrt.

Finde alle fly til populære destinationer

Billige flyrejser udefra Danmark til Billund