Brugen af vores service indebærer accepten af brugen af cookies. Flere oplysninger

Fly til Auckland

Flyvninger til Auckland

Fly Auckland

Auckland må være en af verdens smukkest beliggende storbyer. Den newzealandske by kaldes også City of Sails og i havnene i og omkring byen, er der registreret ikke mindre end 135.000 sejlbåde. Når du køber flybilletter til Auckland, er du sikker på at få en oplevelse af de helt store i denne skønne by ved havet. Der er omkring 1,5 millioner indbyggere i Auckland, som blev grundlagt omkring 1840. Området har dog været beboet meget før den tid - de første Maorier bosatte sig her omkring år 1350.

Masser af natur og endnu flere aktiviteter

Klimaet i og omkring Auckland er subtropisk med varme, fugtige somre og milde vintre. Temperaturerne ligger mellem 10 og 25 grader, selvom det naturligvis kan blive både koldere om vinteren og endnu varmere om sommeren. I de varme somre er der aldrig langt til vandet, når du er i Auckland - byen er omgivet af gode strande. Prøv en tur ud i Waitakere Ranges på vestkysten og tag en afslappende vandretur, eller tag færgen til Waiheke Island, som har de skønneste sandstrande, gode vingårde og desuden flere olivenplantager.

Mærk adrenalinen stige

I landet, som opfandt bungy jumpet, er der naturligvis også mulighed for at få en adrenalinpumpende oplevelse lige midt i byen. Fra toppen af Sky Tower midt i Auckland kan du prøve landets højeste spring, når du kaster dig ud i intetheden 192 m over byens gader. Eller tag på en skrækindjagende SkyWalk på platformen, som ligeledes befinder sig i 192 m højde - her er der hverken gelænder eller sikkerhedsnet! Du kan også prøve et bungy jump fra Auckland Harbour Bridge - et spring på "sølle" 47 meter!! Eller hvad med at tage en tur byen rundt bag på en Harley Davidson motorcykel?

Hipt, hyggeligt og herligt

Køb dine flybilletter til Auckland og tag på shopping på den anden side af jorden. Auckland er en dejlig by at gå på opdagelse i. Ponsonby er et af byens hippe områder, hvor der er masser af små butikker, hyggelige caféer og gode restauranter. I finder helt sikkert også en hyggelig pub eller to, som serverer god newzealandsk øl, og hvor I kan møde de lokale, som elsker at få en god snak med alle, der træder ind ad døren. Nede ved vandet er området Viaduct Harbour et besøg værd. Her ligger de store sejlbåde og duver i vinden, og på kajen er der hyggelige barer og gode restauranter. Parnell er en gammel forstad fyldt med charme og karakter. Her kan I finde dygtige kunsthåndværkere, som sælger deres kunst i små, hyggelige forretninger. I Auckland er der en stemning, som overgår de fleste storbyers, og her er både hipt og hyggeligt.

Transport

Når I ankommer med fly til Auckland, så kan I tage en bus for at komme videre ind til byen. Airbus Express kører 24 timer i døgnet, og turen tager en lille times tid. Der er andre muligheder for at komme fra lufthavnen med bus bl.a. med 380 Airporteren. Det offentlig transportsystem i Auckland fungerer fint, og hvis I ved, at I skal meget omkring en dag, så er det en god ide at købe et 1-day Bus About Pass. Med det kan I rejse ubegrænset i 24 timer.

Mad på newzealandsk

Hvis der er to retter, man skal smage, mens man er i New Zealand, så må det være Roast Lamb og Pavlova. Og så er der jo også lige en Hangi, som man bare MÅ prøve, Fish&Chips er endnu et must og Whitebait! Whitebait er faktisk bitte små fiskeyngel, som kun kan fanges i en meget kort periode hvert år. Det er en stor delikatesse, og de små fisk spises hele - med hoved, hale, indmad og finner! Man blander dem simpelthen i en slags pandekagedej og steger dem på panden som små klatkager. Den traditionelle maori-ret Hangi består af fisk, kød og grønsager tilberedt i en jordovn. Lammesteg på newzealandsk lam er en himmerigsmundfuld, som kiwierne nyder lige så meget, som vi danskere nyder vores flæskesteg. Pavlova er en marengsdessert med friske frugter. Fish&Chips på newzealandsk laves af fritteret, lokal fisk (snapper, terakihi eller hoki), og så får man ofte kammuslinger og blæksprutteringe oveni.

Finde alle fly til populære destinationer

Flyvninger til Auckland i juli

04-07-16 - 10-07-1611-07-16 - 17-07-1618-07-16 - 24-07-16
9.150 kr 8.354 kr 8.354 kr

Billige flyrejser fra Danmark storbyer til Auckland