Brugen af vores service indebærer accepten af brugen af cookies. Flere oplysninger

Fly til Aarhus

Flyvninger til Aarhus

Det er altid nemt at rejse med fly til Aarhus, og her på siden finder du et stort udvalg af flybilletter til Aarhus. Hvad enten du søger et indenrigsfly eller en flybillet til udlandet, er din destination kun få klik væk. Aarhus er Danmarks næststørste by, og når man rejser med fly til Aarhus lander man i Aarhus Lufthavn, der ligger i Tirstrup, nord for Nationalpark Mols Bjerge. Herfra kommer du ude problemer videre til både Aarhus og mange andre destinationer på Djursland og i Østjylland.

Seværdigheder i Aarhus

Når man booker flybilletter til Aarhus får man en enestående mulighed for at nyde Djurslands istidslandskaber allerede på køreturen fra lufthavnen ind mod Aarhus, og har man tid er det altid en oplevelse at lægge vejen forbi Nationalpark Mols Bjerges mange seværdigheder og udsigtspunkter.

Museer og parker i smilets by

Vel ankommet til Aarhus bydes der på et overflødighedshorn af kulturoplevelser og historiske steder. Er du interesseret i kunst er Aarhus kunstmuseum ARoS absolut et besøg værd. Museet har skiftende udstillinger af samtidskunst, og som gæst på museet må du ikke snyde sig selv for en spadseretur i Olafur Eliassons spektakulære tag-installation "Your rainbow panorama". Aarhus kunstmuseum ARoS er åbent i dagtimerne alle ugens dage på nær mandag. Museet har desuden aftenåbent onsdag og torsdag - besøgsadressen er Aros Allé 2, 8000 Aarhus C.En anden stor attraktion er det historiske friluftsmuseum Den Gamle By i Aarhus. Her finder gæsterne en betagende rekonstruktion af historiske huse og gamle gader. Er du nysgerrig, er der gode muligheder for at besøge Den Gamle Bys mange historiske butikker, såsom bageren og købmanden. Børn og unge op til 17 år kommer gratis ind i Den Gamle By, og der er åbent hver dag i dagtimerne - dog med lidt skiftende åbningstider, så et besøg på museets hjemmeside kan være en god ide, når du planlægger sit besøg. Den Gamle Bys besøgsadresse er Viborgvej 2, 8000 Aarhus C. Trænger du til at slappe af efter en hektisk dag med kulturoplevelser eller arbejde, er Aarhus' botaniske have altid en lille oase. Her kan du i fred og ro nyde de mange gamle og sjældne træer. Der er gratis entre i den botaniske have, og gæsterne kan også besøge havens innovative cafe, som serverer lækker frokost og byder på udendørsservering i gårdhaven mellem de store drivhuse i årets varmeste måneder. Botanisk haves besøgsadresse er Møllevejen 10, 8000 Aarhus C.

Restauranter og spisesteder i Aarhus

Hvad enten man ønsker at spise en gammeldags dansk smørrebrødsfrokost eller måske hellere vil sætte tænderne i en lækker asiatisk sur-sød ret, kan Aarhus byde på et væld af gode spisesteder og restauranter. I byens latinerkvarter findes nogle af byens ældste og mest populære cafeer, og det er også værd at nævne de mange gode cafeer i midtbyen ved Aarhus Å.Mange Aarhusianere mener, at byens bedste smørrebrød fås hos Kähler Spisesalon, og har man ikke tidligere sat tænderne i et stykke højtbelagt dansk smørrebrød, er Kählers er godt sted at opleve den velsmagende danske delikatesse. Prøv for eksempel et stykke med stegte sild, cremet rygeost, rå og syltede skalotteløg og frisk dild - eller lad dig friste af et stykke med klassisk hønsesalat med marineret og friteret grønkål samt granatæblekerner.

Det danske vejr

"Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning", sådan lyder et gammelt dansk ordsprog. Når man rejser med fly til Aarhus er det altid en god ide at pakke varieret, da vejret er omskifteligt. Om sommeren er der dog ofte mulighed for lange lune og solrige perioder, og et besøg i Aarhus i sommersæsonen byder højst sandsynligt på mildt vejr.

Offentlig transport

Der er gode muligheder for at benytte sig af offentlig transport i Aarhus, og det er nemt at komme fra Aarhus Lufthavn og ind til midtbyen af Aarhus. Når du køber flybilletter til Aarhus, lander du i Tirstrup, der ligger ca. 47 km fra Aarhus midtby. Herfra kører offentlige busser på strækningen, og turen tager ca. 45 minutter. Det er også altid muligt at tage en taxa, og prisen for turen er ca. 650 dkr.

Finde alle fly til populære destinationer

Flyvninger til Aarhus i september

05-09-16 - 11-09-1612-09-16 - 18-09-1619-09-16 - 25-09-16
1.254 kr 1.254 kr 957 kr

Billige flyrejser udefra Danmark til Aarhus